Nørholm Bygade 36

Nørholm Kirke og området omkring kirken

Hvor kirken ligger har der måske tidligere ligget en trækirke og måske i hedensk tid et såkaldt Vie.

Omkring år 1000 nævner kongen Nørholm Provsti, som: ”vort og Kronens Provsti udi Viborg Domkirke”. Den første dato vi har på Nørholm er den 31. maj 1216, hvor Pave Innocens den 3. fastsætter Domkapitlets ret til Nørholm kirkes tiende. Nørholm by og sogn var under Viborg Domkapitel i 450 år. Nørholm kirke bygges først i århundredet og er i sin størrelse usædvanlig for en landsbykirke, men et vidnesbyrd om Nørholms storhedstid før middelalderen.

Nørholm var centralt beliggende for rig sildefangst. Fjorden var sandet til ved Agger i sen vikingetid, så saltvandet kunne ikke trænge længere ind end til Nibe Bredning. Silden ville ikke gå ind i fersk vand og stod i store mængder ved Nibe Bredning, og man kunne bare trække de fladbundede både op på stranden med fuld fangst. Byen havde store indtægter og blev en velstående by. I 1500 tallet forsvandt silden helt i en lang periode og dermed var denne storhedstid forbi.

Men Nørholm var engang en rig og velanset by, med Birketing (1440-1687) og Birkefoged med skriverstue, som boede på en matrikel ved kirken. Tingstedet var udendørs, formentlig hvor der nu er P-plads. Tinget dømte i mindre sager. (Tidligere birkefogeder i Nørholm, Mads Sørensen og Poul Nielsen Kraas, skænkede hhv. et Epitafium (1664) og prædikestolen (1632) til kirken).

Om Kirkebygningen og dennes interiør:

Kirkebeskrivelse: www.aalborgstift.dk/kirker/vestre/norholm-kirke

SE evt. også:

Altertavlen i Nørholm Kirke / H. Bang. Bjergposten 1980 Et historisk kunstværk, enestående af sin art.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Kirsten Klein: Limfjorden 2 s. 348- 352 (se uddrag www.noerholmkirke.dk/upload/Sogneblad_dec_11.pdf )

Kirkebladet, Nørholm Kirke: Diverse numre?

Nørholm Kirkes historie

Ca. 1440: Sognet pantsat til ærkebispen. Domkapitlet får ret til at oprette Nørholm Birketing.

1536: Reformationen. Kirken kom under Kronen men domprovsten fik fortsat indtægterne frem til 1662.

1660: Ombygning af Kirken. Gotiske tilbygninger (tårn og våbenhus) til den romanske kerne.

1662: Domkapitlet sælger Nørholm til Christoffer og Ida Lindenov, St. Restrup. Kirken og 16, nu hoverigørende, gårde blev lagt under St. Restrup.

1812-1813: Pastor Laurits Ottesen, formand for udskiftningskommissionen, tilskyndede til udskiftning, men fik som den eneste i byen samlet sine marker og tilliggender. Kim til ufred med sognet midt under landbrugskrisen 1810-20.

1823: Præstegården – en firelænget gård nord for kirken) sælges, der er økonomiske nedgangstider. Nørholm embedet bliver anneks til Sønderholm frem til 1882, hvor det genoprettes.

1849: Birkeret ophævet.

1859: Som del af et fallitbo sælges St. Restrup, nogle fæstegårde i Nørholm samt Nørholm Kirke til kammerherre Niels Juul-Rysensten på Lundbæk.

1882: Pastor Holdt ansættes, og præsteembedet i Nørholm er genoprettet – efter 59 års fællesskab med Sønderholm. Præsteparret flytter ind i en ny præstegård (Nørholm Bygade 46) – altså på den nuværende adresse

1904: Nørholm Menighed køber Nørholm Kirkes Tiendebank, først betalt omkring 1960.

1975: Der bygges ny bolig til præsten samt en sognesal – den gamle præstebolig fra 1882 rives ned.

Det fortælles:

I kirkebogen nævnes flere gange om folk som har stået i offentligt skrifte, især piger der har født et ”uægte” barn. F. eks. Ane Foldager, måtte som 18-årig, sammen med sin forlovede, stå til offentlig skrifte – de havde som ugifte født et barn.

Pastor Ursin lod også andre af menigheden overgå den skam. En søndag var det nogle mænds tur til at love bod og bedring for banderi og kortspil. Det læses i kirkebogen at alle gjorde det på nær smeden som gik udskældende ud af kirken.

Det fortælles:

At menighedsrådet engang fik en ansøgning fra præsten om et toilet med træk og slip. Men gårdmændene syntes, at så længe de ikke havde sådan et, så skulle præsten heller ikke have. Han kunne nøjes med sit lokum med spand, det havde de jo ikke engang. Præsten spurgte, hvad de da gjorde. Jamen de satte sig da bag køerne i stalden. Præsten måtte selv bære sin egen spand og grave indholdet ned i haven. (Kilde Harald Bang)

Det fortælles:

I 1602 blev Ålborg hjemsøgt af pesten, Den Hvide Død. Man mener hver 3. borger døde af pesten. Graverne fik ekstra betaling for at føre ligene og dem der døde på gaderne til kirkegården.  Da de ikke længere kunne overkomme arbejdet fik de mod betaling hjælp af bønderne i Nørholm. De fjernede på én dag 164 lig. Pesten kom også til Nørholm.

Syd for kirken beskrives en gammel gravsten over Niels Mogens familie, som formentlig er døde af pesten i 1602.

E. H. Buchholz skriver om en ”pestgrav” langs vestre kirkegårdsdige, fyldt med sammenslyngede knogler i flere lag.

Det fortælles:

I middelalderen troede man at det var hekseri når silden udeblev. I 1596 blev en gammel kone i Nibe brændt. Efter et 3.grads forhør tilstod hun at have kastet en hestesko i vandet ved Hals og besværget at der ikke kunne komme andre sild i fjorden end dem der kunne passere gennem hesteskoens sømhuller. Man trak våd og fandt en hestesko, så konen blev brændt og silden vendte tilbage. I 1622 brændte man en kone fra Vester Hassing som også havde ødelagt sildefiskeriet.

Det fortælles:

At en gammel mand fra Nørholm ville til gudstjeneste i Budolfi Kirke i Ålborg. Inden han gik ind lettede han sig for sit vand ved kirke-indgangen. En betjent passede ham op og han fik en bøde. Men det kunne han ikke forstå: Det plejer vi nu at gøre i Nørholm! (Harald Bang)

Personlig beretning:

www.noerholmkirke.dk/kirkebladet.php Se juni 2012: Et besøg hos den gamle Nørholm graver Arne s. 4 – 5

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Current day month ye@r *