Nørholm Bygade 27 og 29

Nørholm Skole og Degnebolig

Der omtales degne helt fra 1600-tallet i Nørholm. Degnene blev kaldt til af Viborgbispen og havde angiveligt en bedre standard end de forhadte ”løbedegne” fra Aalborg Latinskole. Det væsentlige for degnen var overhøring af børnene i troslære og katekismus, kun sparsomt med anden undervisning.  Degnen fører kirkebogen fra 1650 til 1749, ved siden af at han bistår kirke og præst med alt muligt forefaldende. F.eks. samler degnen ind i en pose på stang til højtiderne i kirken.

I en indberetning om præstegården fra 1.9.1690 beskrives vestlængen som havende herberg, hestestald og skolestue. Der var nok den første skole i Nørholm! (Bjergposten 1995)

I 1690 klager degnen Jacob Jørgensen sin nød til biskoppen. Det er ugunstige tider og han er fattig og nødlidende for de fæste og hoveribønder i Nørholm betaler ikke eller kun tilfældige skolepenge, så det står skidt til med børnenes lærdom.

En egentlig fundats/grundlag for Nørholms første skole laves først i 1709 af herren til St. Restrup, C. F. Levetzau (Alle bønder var fra 1705 fæste og hoveribønder under St. Restrup), sognepræst Niels Ursin samt Nørholm sognemænd. Herremanden skulle bekoste opførelsen af et ”Skolehus”, præsten havde ansvaret for at skaffe en kristen skoleholder ”duelig udi Regnen og Skriven” og have opsyn med skolen. Sognebørnene skulle betale med penge, naturalier og vedligeholdelse, ellers blev de udpantede. Degneembedets økonomi blev sikret.

Skoleholderen underviste bøndernes børn, men også de fattiges børn burde der ”læses for” mod en sølle betaling på 8 skilling om året. I 1742 skriver pastor Ursin: ”Degneboligen Nørholm Sogn er med tilbygning forsynet til Skolestue, hvilken skole hele sognet søger, undtagen Klitgård, som er forsynet med en omgangsskoleholder.”

(Degneindberetning fra 1753 for 19 elever, den første karaktergivning på skrift i byen, Bjergposten 1984)

Man ved ikke hvor denne degnebolig, med tilbygget skolestue fra 1742, lå. Men i 1810 beskrives skolen som bygget i bindingsværk og med klinede vægge, loftet utæt, så man kan se himlen indefra og gulvet et ujævnt kampestensgulv. Ca. 3 x 3 m og 160 cm høj. Der var kun 2 borde og bænke! Der var næsten ingen vinduer, så der har været mørkt og skummelt. (Indberetning pastor Ottesen 1810). Samtidig var der 60 børn indskrevet i denne Nørholm Skole!

Ved den nye skolelov af 1814 kom børnene til at gå i skole i 7 år mod tidligere 5 år. Der blev lagt mere vægt på de traditionelle fag. Man gik fra det 7. år i skole, 4 år i 1. klasse og 3 år i 2. klasse. 1. klasse gik 4 dage om sommeren og 2 dage om vinteren og 2. klasse 2 dage om vinteren 1 dag om sommeren. Men på trods af mulighed for ”mulkter”, bødeforlæg, for skoleforsømmelser, har der været ringe forståelse fra bøndernes side for den nye skolelov. Pga. hoveri og den nye ”markfred”( man kan ikke længere lukke kvæget ud om morgenen og lade byhyrden passe dem, nu skulle de tøjres), var der yderligere nok at bruge børnene til specielt om sommeren, ved høbjergningen og høsten. I en indberetning fra skolekommissionen 1819 beklager man også den store udvandring fra sognet af børn der tager tjeneste udensogns uden at melde det, så man kan undgå skolegangen. ”Af mulkter er hidtil intet fordret, for godvilligt fås ikke en skilling”. Skoleforsømmelserne langt op i tiden på trods af mulkter og formaninger fra kapellaner og præster.

Lærer Peder Kold Schmidt (1846-1858) klager over den ringe skole og lærerbolig til ministeriet og får medhold. Skolekommissionen pålægges i skarpe vendinger at gøre noget ved deres skoleanliggender ellers bliver de lagt sammen med Sønderholm/Frejlev. Kommissionen bøjer nakken, men trækker sagen i langdrag gennem flere år, for man skal ikke klage til ministeriet. Først da Schmidt er rejst bliver den nye solide skole bygget.

Den gamle skole fungerede til 1860 da den blev afløst af skolen, som blev bygget lige overfor kirken. (Hvor Arne Olsen nu bor i ”skolestuen”) Samtidig blev der også bygget skole i Klitgård. Skolebyggeriet blev så dyrt, at der længe efter næppe var råd til skolens drift, – det var f.eks. svært at få bevilget lærebøger. Først sidst i århundredet blev der større bevillinger til skolen, f.eks. to-mandsborde, opstillet i sommerferien i 1901.

Stadig kunne Nørholmerne ikke forlige sig med at børnene gik så meget i skole om sommeren, men i 1899 gik den ikke længere, – af lov af 1899 skal hver klasse have mindst 738 timer årligt og sognerådet laver efter direktiv en skoleplan som gælder frem til 1939.

Skolen bliver under krigen beslaglagt af tyskerne, og byggeriet af den nye Centralskole oppe på bakken bliver påbegyndt.  Byggeriet kunne være færdigt i 1943, men færdiggørelsen udsættes, da man var bange for, at tyskerne skulle beslaglægge skolen, når den var færdig. I stedet flyttes skolegangen til Klitgård i 1 ½ år, hvor børnene går til den 1. oktober 1944, hvor de rykker ind i den nye og moderne Centralskole (Arne Buus Madsen).

Kilde: Bjergposten 1984-85. Nørholm Skole dens degne og skolelærere / Niels Østergård. Bjergposten 1995 og 1996.

Harald Bang, uudgivet

Det fortælles:

Lars Frederiksen (Nørholmbogen): I 1818 holdt Peder Vårst examen i Nørholm Skole: ”kan du stave til vost (ost)?” Spørger han en tavs dreng.” Hvad siger O S T?” Drengen er stadig tavs. ”Hvad vil du gerne have på dit brø?” spørger læreren ”Pøls” siger drengen. ”OST siger Vost din snallerbovs” siger læreren.

Det skrives:

Fra Biskop Lindtrups Visitatsbog: 8.9.1724 ”om eftermiddagen kom jeg fra Sønderholm til Nørholm, hvor jeg visiterede og fandt ungdommen ikkun helt mådeligt informeret i deres kristendom, om end skjønt de havde en skikkelig studiosus til degn, som holdt skole for dem, og boede de alle i den samme by, hvor de hver søndag blev overhørt i deres katekismus og blev informeret i deres kristendom.”

Det fortælles:

Niels Ursin Milling, hvis morfar var præsten Niels Ursin, var degn i Nørholm fra 1768- 1796. Gift med en 20 år ældre Johanne Helbæk. Selvom han ikke var præstelærd var der ingen som ham til at mane. Det var gammel overtro, at hvis der var nogen der gik igen, måtte præsten mane dem ned i graven, før de kunne få fred. Johanne døde 1.8.1791. Efter hendes død blev Niels sindssyg, men klarede sig frem til 1796 i embedet. Da han var skikkelig, fik han lov til at bo i degneboligen til sin død i 1807.

Det fortælles:

Peder Pedersen, degn fra 1795 – 1845 (i 51 år!), var student fra Aalborg og den sidste ikke-seminarieuddannede lærer i Nørholm. En dygtig landmand og biavler, kunne godt lære fra sig, hvis blot børnene mødte i skolen. Men måske passede det ham fint, at der var ringe fremmøde om sommeren, så blev der mere tid til hans eget landbrug.

Han ville gerne være vittig og gøre løjer ved gilder, men blev ofte for plump. Når han gik over stregen bremsede hans kone Ane ham med en ørefigen, selv ved bryllupper. Så hjalp det for en tid.

Han var en mand med mange evner -  har lavet viser og lejlighedssange, og hans bryllupstaler findes i folkemindesamlingen.

Det skrives:

Skoleskema for ældste klasse 1871.

Kl. 9 – 10 overhøring og katekismus

Kl.10 -11 indenadslæsning og stavning

Kl. 11 – 12 skrivning

Kl. 1 – 2 indenadslæsning, stavning, historie

Kl. 2 – 3 tavleregning

Kl. 3 – 4 hovedregning og sang

Se endvidere:

Degneindberetning fra 1753 for 19 elever, den første karaktergivning på skrift i byen, se Bjergposten 1984

Peter Madsens erindringer om at være hyrdedreng i Nørholm 1889, nedskrevet i 1950.

Bjergposten 1992.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Current day month ye@r *