Hanedamsvej 52

Fattighuset

I 1806 beordrede Kong Frederik 6. kommunerne i Danmark til at sørge for husly til de fattige og hjemløse, som ikke kunne klare sig selv. Der blev opført fattighuse i mange landsbyer, men Nørholm fattighus er et af de få bevarede fattighuse i Danmark i dag. Det eneste nord for Århus.

Fattighuset lå på umatrikuleret fællesjord. Hus og jord ejes i dag af Aalborg Kommune, hvor det udyrkede kildeområde mod nord stadig er fællesjord.

Huset er lille, lavt til loftet, vinduerne små. Væggene og gulvet var lerklinede og taget af strå. På begge sider af forgangen et lille værelse, bagtil et trangt køkken med indvendig vandpumpe. Huset opvarmedes af én kakkelovn.

I Nørholm kaldtes fattighuset for Nødhuset, hvilket er en dækkende betegnelse. Her var de nødstedte og nødlidende, de handicappede, psykisk og fysisk syge, de ældre mennesker, som ikke kunne få ophold hos eller passet af familien. Man kunne overnatte i huset, få logi, men måtte ellers klare sig selv.  Hjælpen, mad og fornødenheder, måtte man ud at gå til hånde eller tigge sig til. Tiggeriet har været betingelsen for at klare sig.

Der har til tider været op til 16 voksne foruden børn. Trangt og krævende! Der var f.eks. en bestemmelse om, at kvinder og mænd skulle sove med fødder og hoved modsat. Moralen skulle holdes i hævd.

I 1933 lukker fattighuset og bliver til husvildebolig.

Husets sidste beboer flyttede ud ca. 1978.

Beboerne i fattighuset fik mange sære tilnavne. Mest kendt er tateren Peter Færch. Han havde mørkt krøllet hår og farlige mørke øjne. De unge piger sværmede for ham og de gifte koner opsøgte ham. Det syntes ægtemændene ikke om, det gik for vidt og mændene rottede sig sammen. En mørk nat passede de ham op, holdt ham fast og med roeknive huggede de hans haser over. Så var den skønhed og renden efter deres koner nok forbi! Peter kravlede resten af sit liv på alle fire rundt i Nørholm, med ekstra læderlapper på albuerne og ekstra beslag på træskosnuderne. Man kunne på veje og stier se et par løbende streger efter Peters træskonæser. Han talte altid med sig selv og sang ofte visebrudstykker. Han var ofte i nærheden, når karlene var samlede og blev ofte så fuld at én kørte ham hjem i trillebør.

I slutningen af 1860-erne boede han i fattighuset sammen med ”Den Blå Due”, der vist ikke havde et specielt ”dueagtigt udseende”. Som alle andre tiggere spiste han aftensmad på omgang på gårdene. 20 gårde, så der var 20 dage imellem hver gård fodrede Peter af. Han kom kravlende på alle fire gennem byen, ragede ind i gangen og fik med egen kraft åbnet døren og løftet sig op til spisebordet. Når han var færdig kunne han måske klinke lertøj for gården og det kunne redde dagens brændevin. Når det var dårligt vejr fik Peter bragt maden til fattighuset. Peter døde i slutningen af 1880érne.

Andre beboere var Hjarter-ni, – hun havde ingen næse, den var bortædt af Lupus og tuberkuløs hudsygdom. Klørfem kom også indimellem forbi, når han ikke blev grebet af udlængsel igen. Jens Maesen var en gammel veteran fra 1864, der kom på fattighuset pga. ren dovenskab, fortælles det. Rakker-Else af taterslægt og fra Himmerland kom også forbi Nørholm. Hun strikkede og velsignede de gårde som gav hende uld. Møller-Antons kone blev pludseligt sindssyg og hun kom ned i fattighuset. Her var hun ikke længe, for hun smed tøjet og gik nøgen gennem byen. Så tog kommunen affære og hun blev indlagt på sindssygehospitalet.

Fattighuset blev i 1982 renoveret med hjælp fra bl.a. patienter fra ”Statshospitalet”.

Fattighuset i dag drives og vedligeholdes af Foreningen til bevarelse af Nørholm Fattighus. Foreningen har indgået lejeaftale med kommunen og forpligter sig til vedligeholdelsen. Aalborg Kommune, tidligere Nordjyllands Amt og Spar Nord fonden har støttet renovering af huset.

Bestyrelsen har 1 – 2 årlige oprydningsdage med kalkning, tjæring, græsslåning og rengøring. I flere år har der pinsesøndag været afholdt flot udendørs pinsegudstjeneste. Adgang til fattighuset: Se skilt på døren, hvor du kan hente nøgle.

Fra fattighuset går du ad Kærlighedsstien til Bredkilden, hvor du kan hvile dig på bænken og se udover Limfjorden.

Kilde:

Bjergposten 1999

Se endvidere: ”Fattighus Pjece” og ”På besøg i Nørholm Fattighus”/udgivelser ved Fattighusforeningen.

Det fortælles

Af en gammel Nørholmkone fra 1800-tallet: Tordenkalven, som var en  omrejsende særling, kom til vores lille øde Nørholm-udflyttergård i sommeren 1868. Han var kendt for sin sjofle mund og at han gerne ville overgramse de unge piger, hvis de var indenfor hans rækkevidde. Min mor var alene hjemme og gik og fejede med sin revlinge-lime, da han kom ind og rakte ud efter hende. Men bange var hun ikke, for hun gik hen og stak kosten i en spand vand og derefter i aske i arnestedet. Så gik hun ind i stuen og tørrede kosten af i hovedet på Tordenkalven. Han brummede fælt og forlod skændende gården. Det varede mange år før vi så ham igen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Current day month ye@r *